­

Det første man skal tage stilling til er, om afdøde skal bisættes (kremeres) eller begraves (Jordfætes). Om ceremonien skal foregå fra kirken, kapellet, plejehjem eller hjemmet.

Alle der er medlem af folkekirken kan blive bisat eller begravet fra kirken i bopælssognet. Hvis man har et tilhørsforhold til en anden kirke eller har løst sognebånd kan det også planlægges. Vi hjælper og rådgiver gerne om mulighederne.

Hvis man ikke er medlem af Danske folkekirken eller et andet trossamfund kan man bliver bisat fra et kapel. Vi hjælper gerne med at arrangerer programmet i kapellet og vi hjælper også gerne med at lede ceremonien med de ønsker der er.

Hvis man er medlem af et andet trossamfund og ønsker at bisættelsen eller begravelse finder sted i trossamfundets egne lokaler / kirker er det en mulighed.

Vi kan også tilbyde samtaler i form af tegn til tale og være behjælpelig med kontakt til døvepræst

En borgerlig ceremoni kan bestå af:

- Instrumental musik, orgel sang eller bare lytte til musik fra en CD

- Mindetale af et familiemedlem eller af bedemanden

- Synge salme eller sange. Oplæse, fremføre digte eller mindes i stilhed

Mulighederne er mange og vi hjælper gerne med at planlægge

Hvis afdøde havde et ønske om spredning over åbent hav er dette også en mulighed. 


Svane billede

Valg af kirkegård og gravsted De folkekirkelige kirkegårde er med få undtagelser de eneste godkendte begravelsespladser. Derfor har alle ret til at blive begravet eller få en urne nedsat på de folkekirkelige kirkegårde i bopælssognet.

Begravelse udenfor sognet Der er også adgang til at blive begravet eller få urnen nedsat på en anden kirkegård, hvis afdøde har særlig tilknytning til det pågældende sogn. Den særlige tilknytning foreligger, hvis afdøde tidligere har haft bopæl i sognet, har nære pårørende, der bor i sognet, eller har forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet på en kirkegård i sognet.

Selvom der ikke foreligger særlig tilknytning er der adgang til at blive begravet på andre kirkegårde end sognets kirkegård. Et menighedsråd kan dog afvise dette, hvis det er nødvendigt ud fra hensynet til den nuværende eller fremtidige betjening af sognets egne beboere.

Valg af gravsted Ved begravelse eller urnenedsættelse skal der erhverves brugsret til et gravsted. Det kan være et gravsted med plads til en eller fleste kistebegravelser. Det kan være et urnegravsted med plads til nedsættelse af en eller flere urner. Eller det kan være et gravsted i såkaldt "fællesplæne", hvor der ikke er synlig markering af de enkelte gravsteder.

Man erhverver brugsret til et gravsted for en fredningsperiode, som for kistebegravelser er mindst 20 år og for urnegravsteder mindst 10 år. På en del kirkegårde er der fastsat længere fredningsperioder, især for kistebegravelser.

Fredningstiderne fremgår af kirkegårdsvedtægten. (Uddrag fra Kirkeministeriet)

Har du spørgsmål? Ring til os 26820777

 

­